Undersøgelse og behandling 60 min.
Den fysioterapeutiske behandling henvender sig til mennesker i alle aldersgrupper og er relevant, både når du har fået en akut skade, når du oplever smerter pga. overbelastning, hvis du lider af kroniske tilstande eller du vil forebygge skaden, før den opstår.
Hos PHYSIOGA behandler vi ikke blot symptomer, men tager os tid til at undersøge dine bevægemønstre og bagvedliggende årsager, så kroppen kan skabe nye sunde arbejdsgange i samspil med åndedrættet og psyken.
Vi sætter en ære i at skabe en tryg og rolig ramme for undersøgelsen, uanset hvor i livet du står, og at vejledning om livsstil og træning er relevant og motiverende for dig.
Behandlingen består ofte af ledmobilisering, udspænding af muskler og bindevæv (fascie væv), holdningskorrektion og klassisk massage, der afspænder og stimulerer vævet til at genoprette kroppens naturlige balance. Desuden vil behandlingen ofte rumme vejledning og øvelser, der understøtter behandlingen og forebygger tilbagefald.
Specialer: Bækkensmerter, knæsmerter, nakkesmerter, rygsmerter, skuldersmerter, hovedpine, migræne, rectus diastase, efterfødselsskade, svangsenebetændelse/hælspore, nedsunken forfod, løbeskader, idrætsskader, følger efter hjernerystelse og piskesmæld.
» Pris
» Onlinebooking
Motoriktjekket 60 min.
For alle 0-6 årige. Har dit lille barn brug for støtte i sin motoriske udvikling? Mangler du idéer og inspiration til leg, der understøtter dit barns naturlige vej fra nyfødt til tumling. Med udgangspunkt i dit barns spontane motoriske færdigheder undersøger vi barnets ressourcer og udfordringer. Vi undersøger hvilke faktorer, der kan stå i vejen for udviklingen og målretter legen, så den støtter, nøjagtigt hvor der er behov for det.
» Pris
» Onlinebooking
Første specialistkonsultation vedr. graviditets- og fødselsrelaterede smerter 60 min.
På PHYSIOGA er vi eksperter i behandling af graviditetsrelaterede bækkensmerter. Med vores fysioterapeutiske vurdering bliver du klogere på, hvad der er årsagen til dine symptomer. Du undersøges manuelt og eventuelle skader og dysfunktioner kortlægges. Vurderingen kan både fungere som en 'second opinion' og som konkret afklaring på, om du er kandidat til vores manuelle behandlingstilbud, og i givet fald lægges der en plan for dit behandlingsforløb. Vurderingen udføres af fysioterapeut Medde Lykke Vognsen, der er specialist på området.
» Pris
» Onlinebooking
Specialbehandling vedr. graviditets- og fødselsrelaterede smerter 60 min.
Du kan booke tid til vores specialbehandlingsforløb, når du har været til en fysioterapeutisk vurdering hos os. Nogle oplever vedvarende symptomer som direkte følge af enten graviditet, fødsel eller babyhåndtering. Alle disse gener kan enten fjernes helt eller lindres betydeligt. Denne grundige undersøgelse og specialbehandling forestås af fysioterapeut Medde Lykke Vognsen, der er specialist på området. Alle mekaniske forhold, der kan være med til at skabe vedvarende bækkensmerter, undersøges og behandles, og du får ofte konkrete hjemmeøvelser, som du skal supplere det manuelle behandlingsforløb med.
» Pris
» Onlinebooking
Første konsultation vedr. piskesmældsskade og hjernerystelse 60 min.
På PHYSIOGA behandler vi følger efter piskesmæld og hjernerystelse. Med vores fysioterapeutiske vurdering bliver du klogere på, hvad der er årsagen til dine symptomer. Du undersøges manuelt og eventuelle skader og dysfunktioner kortlægges. Vurderingen kan både fungere som en 'second opinion' og som konkret afklaring på, om du er kandidat til vores manuelle behandlingstilbud, og i givet fald lægges der en plan for dit behandlingsforløb. Vurderingen udføres af fysioterapeut Medde Lykke Vognsen.
» Pris
» Onlinebooking
Behandling vedr. piskesmældsskade og hjernerystelse 60 min.
Du kan booke tid til vores behandlingsforløb, når du har været til en fysioterapeutisk vurdering hos os. Skræddersyet specialbehandling hos fysioterapeut. Nervesystem, muskler, fascier, led og øvrige vævsstrukturer udspændes blidt og effektivt med henblik på at berolige og normalisere forholdene i bevægeapparatet. Al behandling foregår i overensstemmelse med de udfordringer og ressourcer, du har.
» Pris
» Onlinebooking
Gravidbehandling 60 min.
Behandlingen kan være med til at forberede dig til fødslen og afhjælpe eventuel graviditetsrelateret smerte eller ubehag. Muskler, led og bindevæv undersøges grundigt med blide og som oftest smertefri tests. Eventuel stramhed eller låsning løsnes typisk med en kombination af den blide behandlingform, kraniosakralterapi og klassisk massage. Vi anbefaler, at du supplerer med PHYSIOGA graviditetstræning.
» Pris
» Onlinebooking
Efterfødselsbehandling 60 min.
Nogle oplever vedvarende symptomer som direkte følge af enten graviditet, fødsel eller babyhåndtering. Alle disse gener kan enten fjernes helt eller lindres betydeligt. Efter en grundig undersøgelse normaliseres eventuel spændingsproblematik i vævet og ledlåsning typisk med en kombination af den blide behandlingform, kraniosakralterapi og klassisk massage. Som oftest er den bedste løsning en kombination af behandling og efterfødselstræning. Vi anbefaler PHYSIOGA efterfødselstræning som supplement til den manuelle behandling.
» Pris
» Onlinebooking
Stressdæmpende behandling 60 min.
Skånsom specialbehandling hos fysioterapeut. Krop og psyke er dybt forbundet af vores nervesystem, og på PHYSIOGA er vi specialister i at berolige og normalisere vævet gennem blid og effektiv manuel behandling. De manuelle behandlinger støttes ofte af simple vejrtrækningsøvelser og meditation. Al behandling foregår i overensstemmelse med de udfordringer den enkelte oplever og udføres altid af specialiserede fysioterapeuter.
» Pris
» Onlinebooking
Idrætsskadesbehandling 60 min.
Vores specialister i idrætsfysioterapi laver først en grundig fysioterapeutisk undersøgelse og følger op med målrettet behandling. Alle typer idrætsskader udredes og behandles, og alle er velkomne lige fra elitesportudøvere til motionister. Behandlingen består typisk af en manuel del, specifikke øvelser og instruktion i selvtræning.
» Pris
» Onlinebooking