PHYSIOGA

PHYSIOGA

  • UnderviserMedde Lykke Vognsen
  • Varighed90 min.
  • BeskrivelsePHYSIOGA har rødder i bowspring, yoga og fysioterapi. Der arbejdes med funktionelle øvelser, som styrker, nærer og udspænder dine muskler, fascier og led.

PHYSIOGA

PHYSIOGA har rødder i yoga, bowspring og funktionel fysioterapeutisk træning og er særdeles effektiv uanset dit udgangspunkt. Vi arbejder med funktionelle øvelser, som styrker, nærer og udspænder dine muskler, fascier og led og bogstaveligt talt fra top til tå. Du bliver mere smidig og stabil og forebygger derved både akutte skader og overbelastningsskader.  Din kernemuskulatur bliver stærk og velkoordineret og danner et solidt fundament for resten af kroppens frie bevægelser. 

PHYSIOGA udnytter og styrker kroppens naturlige, sunde bevægemønstre, så din holdning forbedres og du får plads til et frit åndedræt. Bevægelserne er overførbare, så dit nervesystem genkender dem i dit daglige liv uden for træningssalen. PHYSIOGA træningen kan dermed  positivt understøtte andre sportsgrene og træningsformer.

Træningen bruger  som udgangspunkt kroppens egen vægt som modstand, men der er også mulighed for at udnytte redskaber fra fysioterapien, fx pilates bolde, balancepuder, håndvægte og elastikker.

Træningen foregår på små hold, og øvelserne justeres efter deltagernes individuelle behov.